Pontoppidan cykeltur 28-04-16

Pontoppidan tur (18)25 cyklister og tre bilister trodsede vejrudsigten og deltog ”I Henrik Pontoppidans spor”, hvor vi tog nogle af de steder hen, hvor forfatteren Henrik Pontoppidan færdedes og som han beskrev i nogle af hans romaner og noveller. Vi så bygningen, der engang var Horns Herreds forsørgelses- og arbejdsanstalt, der blev opført 1869, som omtales i novellen Nådsensbrød. Carsten Pontoppidan (oldebarn af forfatteren) mødte de interesserede ved Selsø Kirke hvor Mette Marie og Henrik i 1881blev gift, og vi hørte om Gutten  fra bogen ”Det forjættede land”, der får os til at tænke på Henrik Pontoppidans eget barn Karen, som han mistede, og ligger  begravet på Kirkegården. Siden kørte vi til Hellesø og Østby, hvor Carsten Pontoppidan, ved Fogden og Stine figurerne udført af den lokale kunstner Edwin Westergren, fortalte hvor Henrik og Mette Marie flyttede til  i 1881og i hvilke bygninger Henrik skrev sine noveller mv. Mette Marie kom fra Østby. Deltagerne kørte herefter hjem  i godt vejr efter en interessant eftermiddag i litteraturens spor.

Se billederne her.

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.