Transport

Skibby ligger ved rute 53 i Nordsjælland og er centralt placeret mellem Frederikssund, Roskilde og Holbæk i Hornsherred.

Der er gode offentlige forbindelser til både Frederikssund og Roskilde, og fra april 2016 kører en ny direkte ekspresbus (65E) til uddannelsesbyen Hillerød via Frederikssund. Med 65E (se køreplan) bliver køretiden fra Skibby til Frederikssund under 20 minutter, mens turen helt til Hillerød kan klares på 45 minutter.
Læs mere om offentlige forbindelser og andet her.

I 2019 åbnedes den nye Kronprinsesse Marys Bro over Roskilde fjord at åbne. Den ligger lidt nord for Skibby, og herved er forbindelsen til København blevet meget kortere og hurtigere.

Ny buslinje 319 – Fra 14. december kører S-toget mellem den nye station Vinge og København. Nu kan du snart komme fra Skibby til S-toget på 23 minutter med den ny busrute. Linje 319 er en ny pendlerlinje, der supplerer eksisterende linjer mellem Skibby og Frederikssund. Bussen kører i myldretiden om morgenen og igen om eftermiddagen. Det giver dig en nemmere rejse mellem Skibby og Frederikssund eller København. Se på kortet, hvor linje 319 kører.