Skibby ligger i Nordsjælland centralt placeret mellem Frederikssund, Roskilde og Holbæk i Hornsherred og har ca. 3.150 indbyggere (2023). Skibby ligger i Frederikssund Kommune og tilhører Region Hovedstaden.
Skibby er en driftig handelsby med et veludviklet bycenter, hvor man kan handle næsten alt. Her er mange parkeringspladser uden tidsbegrænsning. Blandt de mange butikker her kan nævnes: Meny, Netto, Imerco, Apotek og optiker.
Lidt uden for bymidten findes: REMA1000, XL-Byggemarked, Jem og Fix, Glarmester etc.
Der findes ligeledes en mængde små selvstændige håndværkere. Her er en stor skole (Fjordlandsskolen – tidligere Marbækskolen) i byens østlige udkant, samt idrætsklubber med fodbold, badminton, håndbold etc. centreret om Skibbyhallen i den sydlige ende af byen. Lidt uden for byen ser man Selsø Slot samt godserne Svanholm, Egholm og Krabbesholm. Længere mod nord finder man Jægerspris Slot. Mellem Skibby og Selsø Slot ligger naturhavnen Møllekrogen.
Der er gode offentlige forbindelser til både Frederikssund og Roskilde bl. a. en ny direkte ekspresbus (65E) til uddannelses-byen Hillerød via Frederikssund. Med 65E bliver køretiden fra Skibby til Frederikssund under 20 minutter, mens turen helt til Hillerød kan klares på 45 minutter.
Den 28. september 2019 åbnede den nye Kronprinsesse Marys Bro over Roskilde fjord. Den ligger lidt nord for byen, og den har gjort forbindelsen til København meget kortere og hurtigere.
Fra 14. december kører S-toget mellem den nye station Vinge og København, og med den nye buslinje 319 kan du komme fra Skibby til S-toget på 23 minutter. Linje 319 er en ny pendlerlinje, der supplerer eksisterende linjer mellem Skibby og Frederikssund. Bussen kører i myldretiden om morgenen og igen om eftermiddagen. Det giver dig en nemmere rejse mellem Skibby og Frederikssund eller København. Se på kortet, hvor linje 319 kører.
Skibby – en dynamo mod syd.
Et levende lokalsamfund skabes af aktive borgere, der vil noget. Derfor har en gruppe af borgere og forretningsdrivende, der vil arbejde aktivt for Skibby som et attraktivt og levende sted at bo og arbejde, nu og i fremtiden, startet foreningen Skibby_Aktive. Hornsherred Syd med Skibby som kommunecenter skal være en drivkraft og en krumtap. Foreningen har sat gang i mange store og små projekter, der skal styrke kultur- og fritidsliv, forskønne området, styrke detailhandlen samt sætte gang i udviklingen og markedsføringen.
Byens hus: Idræts- og kulturcenter i Skibby.
En gruppe bestående af repræsentanter for lokale foreninger, erhverv og politikere arbejder med planer om at etablere et idræts- og kulturcenter ved Marbækskolen (Fjordlandsskolen) i Skibby – læs mere her.
Du kan se et oversigtskort over byen herunder ved at bruge Google og du kan læse lidt om byens historie her.
Se boliger til salg eller find lejeboliger.
Kør en tur gennem byen: Google Street View
Se det lidt fra oven: Google Earth